Hvad søger du efter?

Vandmåler

Spareråd


1. Generelle
  • Blandingsbatterier bør være med indbygget vandbesparer.
  • Kontroller ofte vandmåleren og registrer målerstanden, gerne én gang pr. måned, dels for at blive bevidst om eget forbrug og dels for at sikre, der ikke er utætheder. Hvis der ikke er forbrug, skal måleren stå stille.
  • Opvask, skrælle kartofler og tandbørstning bør ikke ske under rindende vand.
  • Luk for vandet til sommerhuset inden frosten sætter ind, da frostsprængninger kan forekomme, hvilket kan medføre omfattende vandskader på huset og et stort vandforbrug.
2. Toilet
  • Toiletter bør være med mulighed for lille skyl og stort skyl.
  • Toiletter som drypper eller løber koster mange penge i ”spildt vand”. Derfor anbefales det, at få toilettet ordnet, da det kan være skyld i flere liters spildt vand.
3. Bad
  • Termostatblandingsbatterier til brus og badekar. 
  • Ved brusebad bør man blot skylle sig, lukke for vandet, sæbe sig ind, for til slut igen at åbne for vandet og skylle sæben af.
  • Brusebad er billigere end karbad, idet et almindeligt karbad typisk bruger 125 L vand, mens et 5 minutters brusebad bruger ca. 45 L vand.
4. Have
  • Det kan være en ide at opsamle regnvand i en regnvandstønde. Det opsamlede regnvand kan bruges til at vande havens blomster, og det er helt gratis.